Vinteropbevaring

Det er vigtigt, du opbevarer dit fortelt korrekt for ikke at skade telt og stænger.

Når forteltet ikke bruges, skal det opbevares rigtigt. I modsat fald kan du risikere at skade teltet og stængerne. Sådan gør du:

  • Først og fremmest skal dit telt være helt tørt og rengjort, inden du pakker det sammen. Hvis teltet er vådt ved nedtagning, skal det hænges op til tørring inden for 2-3 dage. Når det pakkes i posen, skal det være 100% tørt. Dermed undgår du, at det bliver jordslået.
  • For at undgå rust på stellet er det også vigtigt, at det er helt tørt, inden du pakker det væk.
  • Vil du være ekstra god ved dit fortelt, så afmontér alle gummiringe inden vinteropbevaringen, og kassér mørnede og skadede gummiringe med det samme. Det er for sent, når de først er sprunget.
  • Selve opbevaringen skal ske under tørre, ventilerede og ikke for varme forhold.  

Husk! Det en fordel at få eventuelle skader på teltet repareret, inden du gemmer væk for vinteren. Så er du klar til næste sæson og undgår ventetid på reparationer. Se mere om vores Service Center her 

keyboard_arrow_up