Gulve & tæpper

Find gulv, underlag og tæpper til dit fortelt og din markise

Et gulvtæppe til dit fortelt eller et tæppe til din markise giver et behageligt underlag i opholdsområdet. Hos Isabella finder du også beskyttende underlag, fast gulv, isolerende komfortunderlag og gulvvarme til forteltet. Med Isabella Flooring Concept kan du kombinere de forskellige lag, så gulvløsningen passer til dit campingliv – uanset om du ofte skifter campingplads, camperer en hel sæson eller er fastligger.

Gulv og tæpper til dit fortelt – fra underlag til gulvtæppe

En gulvløsning til forteltet kan bygges op af flere lag med hver sin funktion. De nederste lag beskytter mod mudder og fugt fra jorden, mens fast gulv og komfortunderlag kan give ekstra stabilitet, isolering og komfort. Øverst afsluttes gulvløsningen med et gulvtæppe. Du behøver ikke bruge alle lag. Hvilken opbygning der passer bedst, afhænger blandt andet af, hvor længe forteltet står opstillet, og hvor meget komfort og stabilitet du ønsker.

Nedenfor kan du se eksempler på gulvløsninger til forskellige former for camping samt læse mere om funktionen af hvert enkelt lag.

Isabella Flooring Concept – hvilke lag skal du vælge?

Isabella Flooring Concept hjælper dig med at vælge gulv til dit fortelt efter din campingform. Lagene nedenfor er vist i rækkefølge fra jorden og op.

CampingformAnbefalet gulvløsning
RejsecampistGroundCover → GroundSheet → Isabella Carpet
SæsoncampistGroundCover → GroundSheet → ComfortCarpet → Isabella Carpet
FastliggerGroundCover → IsaFloor → GroundSheet → ComfortCarpet → Isabella Carpet


Skifter du ofte campingplads? En enkel gulvløsning med GroundCover, GroundSheet og gulvtæppe giver beskyttelse mod mudder og jordfugt samt en behagelig overflade i forteltet.

Står forteltet opstillet hele sæsonen? Du kan supplere med ComfortCarpet for at få ekstra isolering mod kulde fra jorden og en blødere overflade under gulvtæppet.

Er du fastligger? IsaFloor kan tilføjes som en fast og plan base under de øvrige lag.

Gulvløsningen kan tilpasses dit behov. Du behøver derfor ikke anvende alle lag i Isabella Flooring Concept.

Læs mere om opbygningen i guiden til Isabellas gulvkoncept

Hvor meget gulv og underlag skal du bruge til dit fortelt?

Mængden og størrelsen på de forskellige lag afhænger af dit fortelt og dets mål. I vores oversigt kan du se, hvor meget GroundCover og ComfortCarpet du skal bruge, hvor mange IsaFloor-plader der passer til dit fortelt, samt hvilken størrelse GroundSheet og Isabella Carpet du skal vælge.

Se oversigten over størrelser og mængder (engelsk PDF)

GroundCover – beskyttelse nederst i gulvløsningen

GroundCover er det nederste lag i gulvløsningen. Det lægges direkte på jorden og beskytter forteltets græskant og understykke mod mudder og jordstænk. Det gør samtidig rengøringen lettere, når forteltet skal pakkes sammen.

IsaFloor – fast og stabilt gulv til forteltet

IsaFloor skaber en fast og plan base i forteltet. Det er især relevant for fastliggere, der ønsker et mere stabilt gulv og et jævnt underlag til de øvrige lag. I den komplette gulvløsning placeres IsaFloor oven på GroundCover.

GroundSheet – barriere mod fugt fra jorden

GroundSheet er en presenning, der fungerer som fugtbarriere mellem jorden eller det faste gulv og de øverste lag i gulvløsningen. Hvor GroundCover beskytter forteltets græskant og understykke mod mudder og jordstænk, hjælper GroundSheet med at holde fugt fra jorden væk fra opholdsområdet. Bruger du IsaFloor, placeres GroundSheet oven på det faste gulv.

ComfortCarpet – ekstra isolering og komfort

ComfortCarpet er et blødt og isolerende komfortunderlag, der placeres mellem GroundSheet og Isabella Carpet. ComfortCarpet giver ekstra isolering mod kulde fra jorden og gør gulvet mere behageligt at gå og opholde sig på. Det er særligt relevant, når forteltet står opstillet gennem længere tid.

Isabella Floor Heating – gulvvarme til dit fortelt

Isabella Floor Heating giver ekstra varme i forteltet via et varmekabel monteret i aluminiumplader. Pladerne hjælper med at fordele varmen, og systemet skal monteres på et fast og stabilt underlag. Gulvvarmen kan placeres i udvalgte områder af forteltet, f.eks. omkring spisebordet, og fungerer som supplement til opvarmningen af forteltet. Isabella Carpet anbefales som afsluttende lag. Isabella Floor Heating er et valgfrit supplement til gulvløsningen og er derfor ikke vist som et fast lag i eksemplerne i Isabella Flooring Concept.

Isabella Carpet – gulvtæppe til fortelt og tæpper til markise

Isabella Carpet er et slidstærkt gulvtæppe til forteltet og udgør det øverste lag i gulvløsningen. Det giver en behagelig overflade, er let at rengøre og kan klippes til uden at flosse.

Leder du efter et tæppe til området under din markise, kan du vælge mellem to typer:

  • Kantsyet markisetæppe: Fremstillet i samme materiale som Isabella Carpet, afsluttet med kantbånd og med pløkhuller i hjørnerne. Fås i 250 cm dybde.
  • Markisetæppe: Fremstillet i polypropylen med et vendbart design i varm grå og varm beige. Fås i både 150 og 250 cm dybde.

Ofte stillede spørgsmål om gulv til fortelt

Det afhænger af din campingform og dit behov for komfort. Til rejsecamping kan en enkel løsning med GroundCover, GroundSheet og Isabella Carpet være tilstrækkelig. Til længere ophold kan du supplere med ComfortCarpet, mens IsaFloor giver en fast og plan base til f.eks. fastliggercamping.

GroundSheet placeres under ComfortCarpet og Isabella Carpet. Bruger du IsaFloor, placeres GroundSheet oven på det faste gulv.

GroundCover er det nederste lag og beskytter forteltets græskant og understykke mod mudder og jordstænk. GroundSheet fungerer som en barriere mod fugt fra jorden og placeres længere oppe i gulvløsningen.

Nej. Gulvløsningen kan tilpasses din campingform og dit behov for stabilitet, isolering og komfort. Du kan derfor vælge de lag, der passer bedst til dit fortelt og den måde, du camperer på.

Det afhænger af dit fortelt og dets mål. Brug vores oversigt til at finde den anbefalede mængde GroundCover og ComfortCarpet, antal IsaFloor-plader samt den rigtige størrelse GroundSheet og Isabella Carpet til dit fortelt.

Find størrelse og mængde til dit fortelt (engelsk PDF)

keyboard_arrow_up